Der er ingen tvivl om, at ølgær er den mest oversete tilsætning til ølbrygning man kan forestille sig. Hvis du brygger øl, sp ved du hvor meget malten fylder. Til 20 liter færdig øl, der anvendes typisk omkring 5 kg. malt. Så tilsættes der 100 gram humle. Når det så kommer til ølgær, så står man med sådan en lille pakke. De fleste vil nok tænke, at der ikke kan komme meget smag fra sådan en lille pakke – Der kunne man dog ikke tage mere fejl. Ølgær er nok det som har mest betydning for smagen i det færdige øl.
Der findes mange forskellige typer af gær, og hver har sin egen smag. Ølgær kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig overgær og undergær. Undergær er det som du kender fra pilsner øllet. Undergær gærer langsomt, men efterlader dig med en meget stilren øl, uden estere og andre komponenter som overgæren producerer. Overgær derimod gærer hurtigt, men efterlader dig med meget mere smag end undergær gør det.
Når nu gæren har så stor betydning for smagen, så er det også vigtigt at behandle den så godt som overhovedet muligt. Sørg for at du har gær nok, når du tilsætter den til øllet. En god måde at gøre det på, er ved at lave en gærstarter. En gærstarter er kort fortalt den process, hvor man giver gær de helt rigtige betingelser, for hvis gær har de rette betingelser, så begynder den at formerer sig, og du får derved mere gær. En god mængde ølgær til gærstart, er afgørende for, at du får et godt resultat når du brygger øl. Hvis gæren har det godt, så får du også en god øl, altså under forudsætning af, at du har blandet de forskellige råvarer i de rigtige mængder. Gæren er dog forskellige mellem en god og en rigtig god øl. Behandel derfor din gær med den respekt den fortjener – Du bliver god for det, når du smager resultatet.