Sunday, December 22nd, 2024

4 sjove sportsgrene der er bedst når man er 4 spillere

At dyrke sport er godt for kroppen og skaber glæde og velvære. Men det kan være svært at komme afsted alene eller endda som par.

Derfor er der mange der – som to par eller 4 spillere i alt – finder en god, sjov og udfordrende sportsgren at udøve.

Golf – den sværeste

Man kan sagtens spille golf når man er fire mand (m/k). I golftermer kaldes det en firebold. Fordelen ved golf er masser af frisk luft, og hvis man går alle 18 huller, så ender man typisk med at gå 12-14 kilometer.

Ulempen er at det er en teknisk svær sport, der skal købes en hel del udstyr, som ovenikøbet et dyrt og at et medlemskab i en dansk golfklub nemt kommer op i 5.000,- pr. mand.

Badminton – nem og sjov

Badminton er formentlig den sport der er nemmest at gå til. Rigtig mange byer har en hal med badmintonbaner og indkøb af badmintonketcher + fjerbolde er overskueligt og så er det jo bare om at komme i gang.

Der er ingen tvivl om at spillet er sjovt, lige så snart man har lært at holde spillet kørende. Make badminton great again, som Frank Hvam har forsøgt i en række tv-programmer.

Padel – den nye sport

Padel er den nye sportsgren blandt disse fire. I hvert fald i Danmark. For den blev opfundet i Mexico i slutningen af 1960’erne.

Padel foregår på en bane med høje bander omkring, som man kender det fra squash, pointgivningen er den samme som i tennis og spillet er sjovest når man spiller 2-mod-2, som i badminton.

Tennis – Sjov og udfordrende

Tennis kan virkelig være udfordrende. Og hårdt. Ikke mindst når det spilles på grus, hvilket formentlig er det mest udbredte underlag i Danmark.

En tennisketcher kan være både dyr og billig, så du bestemmer selv, hvor omkostningstung sporten skal være. Et hurtigt tip er at finde en ny ketcher i et af de mange sports outlets, der findes rundt om i Danmark. Så kan en glimrende ketcher fås for så lidt som 3-400 kroner.