Friday, December 27th, 2024

Tandlægen – dyrt eller fair pris?

En af de klassiske diskussioner omkring tandlægen er, at det er for dyrt at få plejet sine tænder. Særligt hos de unge studerende er der en tendens til, at mange helt fravælger at gå til tandlægen, fordi det er for stor en omkostning. Men hvad er det egentligt, man får for sine penge hos tandlægen, og er det for dyrt?

Tandlægen renser, plejer og kontrollerer

Når du besøger tandlægen, er hans eller hendes formål at rense, pleje og kontrollere tilstanden i din mund. Det foregår som regel under et rutinemæssigt tjek, hvor tandlægen renser og giver tænderne fluor. Tandlægen spiller dog også en ganske væsentlig præventiv rolle, da tandlægen fører journal og følger udviklingen i dit tandsæt. Det betyder, at hvis der f.eks. er tegn på, at der er ved at opstå et hul i tanden, så kan tandlægen behandle skaden, inden den vokser sig større og dyrere. Ligeledes kan tandlægen se, hvis der f.eks. er ved at opstå syreskader på dine tænder, som følge af et for stort forbrug af sodavand, kaffe m.m., eller hvis der er skader på tandkødet fra f.eks. for hård tandbørstning. Når tandlægen ser disse ting, får du derfor rådgivning, så problemet ikke får lov at vokse sig stort og omfattende.  

Alt dette er naturligvis ganske væsentligt for at bevare et sundt tandsæt og sundt tandkød igennem livet.

Er prisen for dyr?

Når mange har et indtryk af, at tandlægen er for dyr, skyldes det, at der vil være tale om større behandlinger eller indgreb. Det rutinemæssige tjek er nemlig omfattet af en regulering, hvormed prisen altid vil være omtrent ens på tværs af landet. Ofte koster tjekket 2-300 kroner for forbrugeren. Og med tanke på, at de flest blot besøger tandlægen 1 eller 2 gange årligt, er det svært at argumentere for, at tandlægen skulle være dyr i den forbindelse.

Når tandlægen bliver betragtet som dyr, skyldes det som regel de større indgreb, hvor tandlægen skal vurdere individuelt, hvad personen har behov for. Fordi det er en individuel vurdering, er priserne ikke reguleret her. Dermed kan nogle tandlæger have en væsentlig anden pris.

Paradoksalt nok, sker de større skader ofte hos personerne, som ikke følger tandlægens anvisninger og husker deres rutinemæssige tjek. Som konsekvens får problemerne lov at vokse og regningen skal – bogstaveligt talt – betales.  

Tandlægen er med andre ord ikke for dyr, hvis man husker at pleje sine tænder. Har du brug for et eftersyn af dine tænder? Book tid til tandlægen i Ishøj her.