Tuesday, December 10th, 2024

Sådan skaber du den industrielle fornemmelse med din indretning

Den gode indretning er meget subjektiv, og vi har alle forskellige ideer om, hvordan vi gerne vil have vores bolig til at se ud. Måske har du fået inspiration fra boligmagasiner eller tv-reklamer, eller måske har du bare altid haft en ide om, hvordan din drømmeindretning ser ud. Uanset hvad tilfældet er, er det naturligvis vigtigt, at du får indrettet en bolig, du har det godt med at bo i. Er din drøm en industriel indretning, kan du finde nogle råd til det herunder.

 

Indret med metal

Den industrielle indretning er kendt ved at være meget rå, og derfor kan det også være en stor fordel at indrette med metal. Det er naturligvis ikke alt metal, der har den rå fornemmelse over sig – og faktisk kan noget metal nærmest godt være elegant, hvilket jo giver den helt modsatte effekt af, hvad du ønsker.
Børstet stål og kobber er nogle af de metaller, der kan være med til at give dig det hårde, industrielle look, du leder efter i din indretning. Du har også mange muligheder for at implementere disse i din indretning, da der er mange møbler eller meget pynt, der kan være lavet i metal. F.eks. kan en kobber lampe passe rigtig fint ind i den industrielle indretning, mens en håndvask i børstet stål kan det samme.

 

Den industrielle indretning er ofte ret mørk

Ligesom alt andet kan du naturligvis fortolke den industrielle indretning, præcis som du har lyst til – det er dig, der skal bo i hjemmet, og det er dig, der skal være glad for din indretning! Normalt ser du dog, at den industrielle indretning er noget mørkere og lidt mere ”robust” i det, end mange andre indretningsstile, og det er også noget, der er værd at tænke over, mens du er i gang med at indrette.

Bliver det for lyst og elegant, når du indretter, risikerer du, at noget af den industrielle fornemmelse svinder lidt væk. Du vil altså ende med et lidt andet udtryk, end det mange måske forbinder med det traditionelle – men så længe du er glad for det, gør det jo ikke det helt store.

 

Træ er et andet oplagt materiale

På samme måde som du kan bruge f.eks. kobber i den industrielle indretning af din bolig, kan du også bruge træ. Det gælder dog om at bruge groft træ, da det igen kan blive lidt for elegant, hvis det træ du bruger, er alt for fint. Groft træ kan også bruges mange forskellige stedet i indretningen, og det giver dig altså stadig stor frihed, når boligen skal indrettes.

 

Pynten er den sidste lille detalje

I de fleste boliger vil der være meget småt nips som vaser og pyntepuder, der er den sidste faktor, der er med til at binde indretningen sammen. Vil du gerne skabe et bestemt udtryk med din indretning, er det vigtigt, at disse små genstande også passer med ind i billedet. Du kan altså vælge pynt og kunst til boligen, der også er mere rustikt i udtrykket.