Jeg tramper ind i butikken, og de kiggede en smule forundret. Jeg kan ikke blive sur, det må have set lidt sært ud. Det er jo ikke hver dag, du ser en 17-årig pige står drivvåd fra top til tå i en telefonreparationsbutik. Men alting må have en første gang. Så længe min telefon overlever det her, så kan folk stirre så meget de vil.
Du tænker måske ”hvorfor er hun drivvåd?” eller ”hvad skal hun dog i FixPhone?”. Lad mig da fortælle lidt omkring hvorfor.
Alting gik godt. Jeg havde måske fået et par shots, men jeg havde alt under kontrol. Du ved, hvad jeg mener. Det var bare to shots. Eller 8 hvad ved jeg? Det var ikke pointen. Så… Jeg var lige blevet færdig med beerpong, og lad mig bare sige, jeg styrede for vildt. Og så valgte jeg at gå en tur. Jeg ville senere finde ud af, at det ikke var så klogt, som jeg troede.
Det var smukt udenfor. En smule sløret måske, men stadig smukt. Om det var tåget, eller om jeg bare var lidt fuld, ved jeg ikke. Igen det er ikke pointen. Pludselig ser jeg de her smukke svaner. Der var 5-6 stykker af dem ved en sød lille sø. Jeg ville hen at sige hej, så det gjorde jeg. Det var de ikke så glade for. Det næste jeg husker, var at jeg blev jaget rundt af svanerne, og wupti jeg ender i søen. Og endnu værre så ender min telefon i søen! Lad os bare sige at det kolde vand hurtigt fik mig ædru.
Jeg kom hurtigt til mine sanser og fandt et sted der kunne reparere min drivvåde telefon. Og det folkens er hvorfor jeg nu står i FixPhone. Men de er ved at reparere min iPhone, skriver jeg denne blog, og selvom den kunne være blevet længere, så er den halve time gået og jeg har fået min iPhone tilbage.
