Sunday, December 22nd, 2024

Slut med tandlægeskræk

Vi ved, hvor mange danskere, der lider af tandlægeskræk. Du er måske én af dem. Det der med at komme til tandlægen er ikke lige sagen. Faktisk kan det være svært blot at få bestilt tid til et besøg. Derfor udskyder man det gerne i lang tid. Nogle kan gå i flere år uden at få tjekket deres tænder, simpelthen fordi tanken om tandlægen er for ubehagelig.

Selv hvis du ikke har en decideret fobi for at sætte dig i tandlægestolen, er det sikkert ikke det fedeste, du kan forestille dig. Ingen bryder sig om at få metalgenstande og andre remedier ind i munden. Det er den primære grund til, at langt de fleste af os udskyder eller helt undgår tandlægebesøg.

Hos Tandlægerne Friheden i Hvidovre forstår vi, hvor svær en situation det kan være, at komme til tandlægen. Vi føler os udsatte og sårbare, når vi sætter os i stolen og åbner munden. Munden er et naturligt sensitivt område med massevis af nerveender, og vi er biologisk og psykologisk kodet til at beskytte det indvendige af vores mund imod ting, som ikke kan spises. Vi er meget opmærksomme på alt hvad vi mærker i munden, og smerte opleves meget akut.

Derfor kræver det stor tillid til tandlægen, som du skal åbne munden for. Hvis du ikke stoler på vedkommende, kan det hurtigt blive en dum oplevelse at få lavet blot det mildeste eftersyn eller en hurtig rensning, for slet ikke at tale om de lidt større behandlinger, såsom boring, fyldning eller udskiftning af plomber.

Det starter med tillid

Vi er meget bevidste om dette ansvar. Som tandlæger og tandplejere forstår vi, at det er vores opgave at sikre din tillid. Derfor gør vi alt for at du skal føle dig i trygge hænder, både under selve behandlingen, men også allerede før du åbner munden for os. Derfor bliver du mødt med smil og rare omgivelser hos Tandlægerne Friheden. At komme til tandlægen skal ikke føles som en tur på en “klinik”, men skal tværtimod opleves som noget naturligt og behageligt.

Hvem end der kommer til at stå for din behandling her hos os, kan du trygt stole på, at tandlægen eller tandplejeren vil gøre sit bedste for at du skal få en rar oplevelse. Vi er venlige og åbne, og vi er upfront med alt hvad vi foretager os – både før, under og efter din behandling. Der kommer altså ingen “smuttere” eller pludselige smerter. Vi sørger også altid for åbenhed omkring hvilke beslutninger, der skal tages. Om du for eksempel foretrækker lattergas eller lokalbedøvelse.

Fri for smerte

Det er vores klare fokuspunkt at undgå smerte under din behandling. Nogle gange kan det helt forebygges, andre gange kan det minimeres til et niveau, hvor det sagtens kan tolereres og ikke varer mere end få sekunder.

Vi har alt inden for moderne forebyggelse og lindring af smerte, og det er vigtigt for os, at du oplever så lidt smerte og ubehag som overhovedet muligt. Hvis du har andre metoder, du kender til, og som du føler dig tryg ved, for eksempel musik i ørerne eller særlige dufte, så er vi helt åbne for en snak om at bringe disse ting med ind i behandlingen.

Det handler altså først og fremmest om at du skal have en god oplevelse, og for at vi kan sikre dig dette, kræver det, at vi først gør os fortjent til din tillid. For os er et tandlægebesøg kun en succes, hvis du går derfra med en god oplevelse og en følelse af, at du har lyst til at komme igen.