Monday, November 25th, 2024

Hvad koster en speedbåd?

For mange er det en stor drengedrøm at eje en speedbåd. Når først speedbådskørekortet er i hus, kan det være en jungle at finde rundt i markedet for speedbåde, og det gør det ikke nemmere at man skal tage stilling til om man skal have en brugt speedbåd eller en splinterny en.

Der er selvfølgelig en væsentlig forskel prismæssigt og det er vigtigt at huske på at det ikke kun er prisen på båden du skal have med i budgettet, der er også andre faktorer der spiller ind.

Forsikring er det først du skal have på plads, her er det både ansvarsforsikring og kaskoforsikring du skal budgettere. Det er meget forskelligt hvad en forsikring koster, her spiller det blandt andet en rolle omkring bådens pris, stand og hvad båden skal bruges til. Derudover kan forsikringsselskaberne også finde på at tage et kig på hvem du er og hvor du bor.
Derudover skal din båd have en bådplads og dette kan være meget forskelligt prismæssigt, da det afhænger af hvor i landet du ønsker at have din båd liggende.

Vedligehold er også en væsentlig faktor at tænke ind og dette afhænger selvklart af om du køber en ny båd eller en gammel båd. En gammel båd vil kræve mere vedligehold, fordelen her kan dog være at du kan opgradere din båd så meget at når du sælger videre vil du mindske dit tab.

Når først du har købt båden vil dit benzinforbrug også være en væsentlig post at tænke på, denne post er også meget forskellig afhængig af flere forskellige ting. Dette kan blandt andet være størrelsen på motoren, hvor meget du vil bruge båden, og i den forbindelse, hvor godt vejret er hen over en sommer.

Den sidste væsentlige post du skal huske at budgetter ind når du erhvervet dig dit speedbådskørekort, og skal have dig en speedbåd, er optagning i efteråret og søsætning i foråret.