Friday, November 22nd, 2024

Kom med bag kulissen på Danmarks små- og mellemstore virksomheder

Hvad sker der i Danmarks små- og mellemstore virksomheder? SMV-Nyt er mediet, som tager dig med bag kulissen, og fortæller de historier, du ikke finder andre steder. Der findes heldigvis mange gode historier fra erhvervslivet, for det går godt for virksomhederne i Danmark. Desværre er det bare de færreste mindre virksomheder der har tid og ressourcer til at fortælle hvor godt det går.

Find den rette kanal til virksomhedens nyheder

Ofte bliver arbejdsdagen brugt på opgaver der vedrører den daglige drift, for der er ikke tid til at fortælle de ekstraordinære historier, som ellers fortjener opmærksomhed. Historier fra produktionen, fra værkstedet eller fra butikken kan ellers fungere som glimrende reklame. Men det kniber med tid og overskud. Og måske kniber det også med den rette platform.

De fleste virksomheder har i dag en hjemmeside, og mange har også en Facebook-, Linkedin-, eller Instagram-konto. Men det er ikke altid at disse platforme bliver brugt så flittigt. Er hjemmesiden blot tænkt som et visitkort, er det naturligvis ikke her man fortæller om jubilæer og andre begivenheder, eller beretter om forskellige nye forretningstiltag. Og bliver de sociale medier ikke anvendt kontinuerligt, er det heller ikke den rette platform.

Professionelt indhold til professionelle virksomheder

Men hvad er så den rette platform? Det er her SMV-Nyt kommer ind i billedet. SMV-Nyt er et nyhedsmedie som fokuserer på små- og mellemstore virksomheder, og som agerer talerør for de mange virksomheder, der ikke selv har en nyhedskanal. Vil du gerne fortælle historien om en ny virksomhed, en række nye produkter eller en ny medarbejder, så kan SMV-Nyt gøre det for dig.

SMV-Nyt producerer professionelle nyhedsartikler for virksomheder, der har noget på hjertet. Emnerne kan være mange – det vigtigste er, at historien har en interessant vinkel. Der er mange læsere der interesserer sig for, hvad der sker i deres lokalområde, og det er netop i lokalområdet mange små- og mellemstore virksomheder har deres kundegrundlag. Uanset om det drejer sig om en mekaniker, en frisør eller en butik, så kan SMV-Nyt fortælle den gode historie.