Saturday, December 28th, 2024

Vil du gerne være sundere og opnå bedre livskvalitet?

Har du har overvejet at få gjort noget ved din sundhed og generelt din livskvalitet i lidt for lang tid, og er ikke kommet videre fra overvejelsen. Det kan være svært at komme i gang med en sundere livsstil, hvis man ingen erfaring har inden for området. Det er ofte grunden til, at mange ikke kommer i gang. Du har forsøgt at søge dig frem til hjælp, men du er endnu mere forvirret nu. For hvad er forskellen på en kostvejleder og en klinisk diætist?

 

Klinisk diætist er en beskyttet titel, hvilket betyder at man ikke må kalde sig diætist og klinisk diætist med mindre man har en autorisation. En klinisk diætist har en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale inden for klinisk diætetik. De har autorisation fra Sundhedsstyrelsen og kan både arbejde med syge mennesker og derudover almen kostvejledning. Det betyder at de både arbejder med de borgere, som blot ønsker en sundere hverdag, men også de mennesker der for eksempel er ramt af en spiseforstyrrelse eller anden form for sygdom, hvor der er behov for at have fokus på kosten. En klinisk diætist og en diætist er faktisk det samme, men man bruger i daglig tale ofte betegnelsen diætist.

 

En kostvejleder kan som udgangspunkt kun hjælpe med almen kostvejledning i forhold til et vægttab, vægtøgning eller blot et ønske om en sundere livsstil. Hvis man er ramt af sygdom, vil man typisk blive henvist til en klinisk diætist, da de er udannet til at håndtere dette. En kostvejleders baggrund er at de bliver udannet ved private udbydere, og uddannelsen er dermed ikke en del af uddannelsessystemet, hvilket betyder at man selv betaler for uddannelsen.

 

Så når du blot ønsker at få en sundere hverdag og få mere overskud i hverdagen, så skal du opsøge en kostvejleder, da de har meget erfaring inden for området. De vil nemt kunne hjælpe dig med mindre og større tiltag for at forbedre din livskvalitet.