Friday, March 29th, 2024

Gode råd om babymad

Vil du også gerne blive klogere på mulighederne inden for babymad?

Så skal du læse med her! For mit eget vedkommende har jeg i hvert fald brugt meget tid på at finde frem til det rette mad for mine børn, samt finde hoved og hale i hvornår det er godt at starte på det ene og det andet. Jeg har to børn nu – en på 5 år og en på knap et år. Derfor har jeg næsten lige været igennem en helt nyfødt og finde det rigtige mad til hende. Jeg vil gerne dele ud af min viden og mine erfaringer omkring babymad 

 

Jeg har siden mit første barn været stor fan af Sempers produkter til børn. De har et stort udvalg og de deler ud af en stor viden om babymad

Et af mine største spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på her ud fra Sempers råd, var “hvornår må jeg give mit barn babymad?”

 

Både Sundhedsstyrelsen og Semper anbefaler, at man fuldammer indtil barnet når 6 måneders alderen. Men på trods af dette kan dit barn godt have brug for mad før, her er det vigtigt, at du taler med din sundhedsplejerske i forhold til om din baby er klar. Alle børn er forskellige og det er de også, når det kommer til babymad. Du kan tidligst fra dit barn er fire måneder starte på at give små smagsprøver på almindeligt mad. Det er dog vigtigt at holde det i så små mængder, at det ikke konkurrerer med amningen. Det må derfor ikke være måltider, men blot små smagsprøver med målet om at introducere dit barn til nye smage og konsistenser. Jeg startede med en teske fuld og har i begge mine børns tilfælde ladet dem styre tempoet. Begge to synes det var meget spændende og sjovt at blive introduceret til nyt mad. Det var vigtigt for mig at holde for øjet, at målet ikke, at de skulle spise op, blive mætte af det eller noget – blot at de så småt i deres eget tempo skulle vænne sig til nye konsistenser og smage.