Friday, November 15th, 2024

Din lokale bedemand i Søborg

Vi kommer alle til at opleve tabet ved at miste en nært pårørende. Sorgen og smerten ved at stå tilbage uden det menneske, som betød så meget for os, er noget, alle mennesker skal igennem før eller siden. Om det var et familiemedlem eller en kær ven, hvad end det måtte ske efter længere tids sygdom eller ganske pludseligt ud af det blå, er tomrummet, som vi efterlades med, altid det samme.

Vi forstår, hvor svær en situation, man står i, når man har mistet og den er den samme uanset hvor man er. Alle håndterer sorgen en smule anderledes, og det skal der være plads til. Derfor er vi altid omstillingsparate og meget lydhør over for netop hvad der føles rigtigt for dig som den efterladte. Hvis du og din familie har særlige ønsker, vil vi gøre alt hvad vi kan for at imødekomme dem.

Selvom sorgprocessen er meget individuel, er der dog også fællesnævnere. Hos Byens Bedemand i Søborg har vi igennem vores mange år i branchen opnået stor erfaring med det, der betyder mest for langt de fleste. Derfor kan du føle dig i fuldkommen sikre hænder, når du mister en kær og kommer til os for hjælp.

At miste en pårørende

Når man mister et menneske, er hjertet tit tungt af sorg og hovedet arbejder som regel på at anerkende den nye virkelighed – en virkelighed, hvor man ofte skal redefinere ikke kun verden, men også sin egen, indre verden. Hvordan ser man sig selv, sine omgivelser, sin fremtid, nu hvor der pludselig er et betydningsfuldt menneske, som er gået bort?

Det kan føles som om man ikke blot har mistet den afdøde, men også en del af sig selv. Mange oplever et næsten fysisk tab, som om en del af vores hjerte forsvinder sammen med den pårørende. Dette er en meget almindelig oplevelse, og et vidnesbyrd om hvor stor indflydelse vi mennesker har på hinanden. Hvor meget vi fylder i hinandens liv. Og derfor også, hvor ondt det gør, når nogen går bort.

Trygge og kompetente rammer

At sige farvel til et menneske kan være et større anliggende. Hvis man ikke har prøvet det før, vil man nok især blive forbløffet over præcis hvor mange affærer, der faktisk skal afvikles, når et liv her på jorden afsluttes.

Vi er alle tilknyttet det samfund, vi lever i, med en hel masse praktiske forbindelser, og de kræver alle en særlig håndtering. Der skal også formidles kontakt til mange forskellige instanser, for eksempel sygehus, plejehjem, krematorium og præste, for blot at nævne et udpluk.

Vi sørger for alt det praktiske, så du og din familie ikke skal bekymre jer om andet end at komme bedst muligt igennem det sidste farvel – hvad end dét så måtte indebære for lige præcis jer.

Hos Byens Bedemand gør vi altid vores bedste for at hjælpe dig på den allermest optimale måde, mens du går gennem hvad der kan være den sværeste tid i dit liv. Vi sætter ikke blot en ære i at hjælpe dig, når du står og har mest brug for det, vi betragter det også som et vigtigt ansvar.

Det betyder nemlig meget for os, at afskedsprocessen ikke kun bliver et spørgsmål om formelle og praktiske anliggender. Det sidste farvel kommer aldrig igen. Og vi vil så hjertens gerne sørge for, at det for dig bliver et godt farvel.