Friday, October 11th, 2024

5 fede oplevelser i Nordjylland

Vil du gerne på udflugt i Nordjylland, men mangler du nogle fede oplevelser? Uanset om du vil afsted alene eller om du lejer en minibus og skal have hele familien eller alle vennerne med, så findes der nogle rimelig fede oplevelser i Nordjylland, som du absolut ikke vil gå glip af.

Vikingemuseet Lindholm Høje

Gravpladsen på Lindholm Høje er et af Danmarks smukkeste fortidsminder fra yngre jernalder og vikingetid. Her er der flere hundrede stensætninger, der markerer brandgravene – og fra toppen af bakken er der en fantastisk udsigt over Limfjorden. På selve museet kan du opleve en udstilling om vikingernes liv på Lindholm Høje og en udstilling om oldtiden i Limfjordslandet.

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og er et helt unikt naturfænomen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes og bølgerne kulminerer med hinanden. Det er en helt unik oplevelse at få på den yderste spids af Jylland og se bølgerne slå sammen og brydes over Skages Rev. Landskabet omkring Grenen er også en fantastisk oplevelse i sig selv. Det er et fredet naturreservat og hjemsted for et væld af dyreliv, bl.a. sæler og rovfugle.

Aalborg Zoologisk Have

Aalborg Zoo er en bynær dyrepark, der ligger meget tæt på Aalborgs centrum. Her finder du mere end 1500 dyr, fordelt på 126 forskellige arter på ca. 8 hektar. Du møder 11 ud af de 12 mest populære Zoo-dyr, og det er faktisk det eneste sted i Danmark, hvor du kan se Borneo-orangutangen samt den asiatiske løve. Du kan opleve vilde dyr helt tæt på, når de udfolder sig i naturtro omgivelser, f.eks. kan du gå tur ind i kænguruanlægget.

Bangsbo Fort Bunkermuseum

Bangsbo Fort ligger i 82 meters højde med en fantastisk udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. Når vejret er klart, kan du endda se både Skagen, Sæby og Læsø. Bangsbo Fort består af et befæstningsanlæg, der blev bygget af den tyske besættelsesmagt tilbage under 2. verdenskrig og udbygget af det danske søværn under Den Kolde Krig. Det er altså anvendt i hele to historiske perioder, og adskiller sig på den måde fra andre tysk befæstede områder. På Kunstmuseet Bangsbo Fort kan du få guidede rundvisninger for både børn og voksne, og de har også sjove aktivitetsdage.

Rubjerg Knude

På kanden af Vesterhavet finder du det berømte Rubjerg Knude Fyr. Det blev opført i 1900, hvor fyret for første gang blev tændt den 27. december. Det fungerede som pejlemærker for skibe i de danske farvande. Fra starten var der problemer med at der blæste meget sand op mellem hav og fyr, så der blev bl.a. sat planter for at dæmme for sandfygningen. Klitten har dog kun vokset sig større og større, så det er efteråret 2019 blev nødvendigt at flytte fyret 70 meter længere ind mod land. Her bliver du altså for alvor præsenteret for den barske natur, der stadig former landskabet.