Sunday, December 22nd, 2024

3 typer sport til dig, der ikke gider de gængse

Er du en af de personer, som omtaler fodbold som ”22 mand, der jagter en bold” eller bevæger du ironisk hovedet fra den ene side til den anden med store øjne, når nogen nævner tennis? Så er der gode chancer for, at du ikke er fan af de mere traditionelle sportsgrene. Men heldigvis findes der andre måder at dyrke sport på og finde en ny fritidsinteresse og blive en del af et fællesskab på. Vi bringer her 3 typer sport til dig, der ikke gider de gængse sportsgrene.

Kampsport

Kampsport vinder flere og flere point i kraft af den store opblomstring i interessen for UFC. Men kampsport er ikke nødvendigvis bare MMA, som måske kan virke afskrækkende, hvis man ingen erfaring har. Kampsport er nemlig også boksning, kick boxing, judo, jiu-jitsu, krav maga og meget mere. Fælles for de fleste er, at pulsen kommer op og kroppen bruges som det primære redskab. Det giver en rigtig god grundform, samtidig med at du tilmed får trænet den mobilitet og fleksibilitet i kroppen. Kampsport nyder desuden godt af relativt store netværk og gode priser takket være foreningslivet. Bliver du bidt af det kan du samtidig nyde godt af masser af kampe i TV.

Motorsport

Motorsport er en dyrere sport, som dog tiltaler især mange, der er bidt af fart. Mange starter med at prøve kræfter med sporten i gokarts, hvorefter man – afhængigt af talent – kan avancere til større løbstyper.

Hvis du gerne vil finde ud af, om motorsport kunne være noget for dig, kan du med fordel prøve kræfter på en udendørs gokartbane, da dette giver den mest realistiske fornemmelse for sporten. En sådan bane kan du finde her.

E-sport

E-sport må være den suverænt hurtigst voksende sport. Selvom der stadig er folk, som argumenterer for, at E-sport ikke er en ”rigtig sport”, så kan det være den helt rette type sport for dig, hvis du ikke er så meget til at bruge kroppen og gerne vil ind i nogle universer, hvor du kan lade dig opsluge.

E-sport-udøvere på højt niveau er i mange lande tilbedt som rockstjerner. Men lad dig ikke narre! Det er sværere end det ser ud at blive blandt de bedste til CS:GO, FIFA etc. Heldigvis er der en hylde til alle i den voksende elektroniske sportsverden.